Generalforsalming 2021 – kan ikke ses

Dagsorden generalforsamling NoseWork Sjælland 27.maj 2021

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab.
  4. Fastsættelse af kontingent 2021 – er fastsat til 200 kr
  5. Indkomne forslag:
    Ingen forslag modtaget
  6. Valg til bestyrelsen
    På valg er Charlotte Bech Nissen (ønsker ikke genvalg)
    Foreslåede kandidater:
    På valg er Jill Hansen (ønsker genvalg)
    Christina Larsson
  7. Valg af bestyrelsessuppleant
    Amalie Kristensen ønsker genvalg
  8. Valg af revisor
    Susanne Andersen ønsker valg
  9. Eventuelt

 

Referat fra generalforsamling Nose Work Sjælland 27.maj 2021

  1. Valg af dirigent
    Kirsten Kristiansen blev valgt som dirigent
  2. Formandens beretning
    Grundet corona blev det kun til 2 prøver i året 2020. En i sidste weekend i august og en i første weekend i oktober.
    Vi havde 80 klasse 1 hunde, 64 klasse 2 hunde, 6 klasse 3 hunde igennem de to prøver.
    Vores mål med prøverne er at de skal have et godt ry. Det skal være rart for både dommerne og for deltagerne. Der skal hygges om folk.
    Vores tiltag med nummer skilte, både på snor og tavle er blevet vel modtaget af alle og vi kan se at mange andre arrangører har taget det til sig.
    Vores forplejning med flæskestegs sandwich til frokost er også kommet for at blive. Folk har tilbagemeldt, at det var dejligt at de ikke skulle have madpakke med.
    I 2020 var der 48 medlemmer i foreningen og vi har d.d. 266 følgere på Facebook.
    I resten af 2021 er der planlagt 5 prøve dage og vi har et medlemsarrangement d. 20 juni 2021.
  3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab.
    Regnskabet er gennemgået og godkendt af revisor.
    Ved opstart af forening valgte vi at benytte os af Minforening, men det blev hurtigt fravalgt igen, da det ikke svarede til vores behov og vi valgte at oprette foreningen hos Mobilepay i stedet for.
    Det gjorde det hele lidt mere simpelt for vores medlemmer.
    I starten valgte vi at have sponsorer, men det er siden hen blevet droppet, da ingen af os har tid eller lysten til gå på jagt efter dette.
    Hundesymfonien sponserer gaver til alle hundeførere, der deltager til prøver, så alle har lidt med hjem.
    På baggrund af ny valgt kasserer kommer der et oprettelsesgebyr til banken i regnskabet i 2021.
    Regnskabet blev godkendt af alle tilstedeværende.
  4. Fastsættelse af kontingent 2021 – er fastsat til 200 kr
    Det blev besluttet, at medlemskontingentet i 2022 fastholdes på kr. 200,-
  5. Indkomne forslag:
    Ingen forslag modtaget
  6. Valg til bestyrelsen
    Kasserer Charlotte Bech Nissen ønskede ikke genvalg
    Næstformand Jill Hansen ønskede genvalg og blev valgt.
    Bestyrelsens forslag til valg til bestyrelsen var Christina Larsson og hun blev valgt.
    Bestyrelsen konstituerer sig på et efter følgende bestyrelsesmøde.
  7. Valg af bestyrelsessuppleant
    Amalie Kristensen ønskede genvalg og hun blev valgt.
  8. Valg af revisor
    Bestyrelsen forslag var Susanne Andersen og hun blev valgt.
  9. Eventuelt
    Charlotte fortsætter kasserer opgaven indtil der er blevet overdraget til den nye kasserer.
    Der blev forslået at der kunne laves en prøve-prøve i foreningen navn. For alle der gerne vil vide noget omkring hvordan det er at gå til prøve.